101010

Tillad mig at komme med en tilståelse (åh nej, siger De, men jeg beder Dem). Undertegnede blogger har ikke skænket denne blog den opmærksomhed, den har fortjent. Jeg kan vride mine hænder og skyde ansvaret bort; tale om hensynet til skolen (det ville selvfølgelig være en løgn), til arbejdet (endnu én), til kongehuset (det ville bare være fjollet).

Men til slut må ansvaret være mit. Jeg har indset, at jeg må mande mig op.

Da jeg blev ramt af denne åbenbaring besluttede jeg mig for at finde årsagen til mine fejltagelser. Hvorfor manglede jeg motivation?

Det er gået op for mig, at vi, skribenterne på denne blog, har narret os selv. Vi var overbeviste om, at vi arbejdede for at sprede vores viden, for Folkeoplysningen, for - ja, nu siger jeg det - Skønheden.

Men vi tog fejl. Der er langt mere selviske motiver bag det; vores egne egoer. Og hvad mere er, muligheden for at opnå en platform, hvorfra vi kan broadcaste vores egne fortrin.

"Det kunne jeg godt have fortalt jer."

For at omfavne denne nye erkendelse fuldt ud, vil jeg i det følgende bringe et billede af denne blogs skribenter. Ja, De læste rigtigt. Ikke nogen satiriske billeder af Lagerfeldt, ingen "tihi-haha"-billeder af klamme dyr, ingen modeller, ikke mere tant eller fjas. Men os. Kun os. I al vores skønhed.

Vi skammer os ikke over vores skønhed. Faktisk er vi som regel selv lidt overraskede over den.