Tracksuit bimbos

Jeg vil i dag komme med et indlæg i den mere akademiske grøft, for selvom mode også handler om jokes og fab parties er der en mere teoretisk side som vi også godt kan lide at svælge i. Desuden har i fanfolk godt af lidt uddannelse fra fashioneliten, så i måske selv en dag vil vide hvor fierce skønhed kommer fra. Derfor har jeg i dag valgt at skrive om de inspirerende skabninger "Tracksuit bimbos"
Dette frygtede væsen er på det seneste blevet en mere eller mindre fast del af gadebilledet. Dette væsen er en sølle skabning, der pga. dens diet bestående af frysemad og narko har opnået en eksotisk fysik. Den er for det meste kendetegnet af ubehagelig tyndhed, eller en form for slasket tykkelse. Deres beklædning består for det meste af en kombination af et tracksuit, et par kondisko og en form for udstående undertøj. Flere af vores tids kvinder har forsøgt at efterligne denne tilsyneladende horrible figur, og nogen med stort held:

Umiddelbart burde den ophøjede sans for æstetik som vi modebloggere har få os til at væmmes ved disse skabninger. Men dog besidder de en vis skønhed og elegance som er svær at sætte fingrene på, men som enhver kender bliver nødt til at anerkende. Hvorfor har de denne kraft? hvori består deres elegance når vi så tydeligt kan se at de er kluntede og knapt fungerende?
for at finde svaret på disse spørgsmål må man tilbage til Charles Baudelaire.
Denne mand så allerede den gang skønheden i det hæslige og væmmelige, som han beskriver i sin Les fleur du mal. Det er efter denne elite-æstetikers mening at vi ser skønheden i disse sørgelige skabningers form, og derfor ikke kan lade vær med at blive tiltrukket af den. Dette princip bliver også benyttet i modeverdenen idag, når vi ser fejlernærede unge damer gå store smerter igennem for afdankede modespecialisters fornøjelse: